Åbning: Lille Fugl
torsdag
30.11.23
kl. 11:00 - 20:00
GL STRAND får ny forpagter, når Flere Fugle, det succesfulde bageri fra Nordvest, flytter ind i kunsthallens underetage og åbner bagværkscaféen Lille Fugl. Med kvalitetsbagværk, kaffe og vinsalg i GL STRANDs kælderetage vil Lille Fugl fra tidlig morgen og i hele kunsthallens åbningstid tilbyde besøgende et mødested før eller efter kunstoplevelsen.
Lille Fugl åbner den 30. november og byder på en åbningsdag med masser af aktiviteter. Fra kl. 11.00 er der udsalg af bagværk og morgenkaffe, og sidst på eftermiddagen kl. 16.30 er der åbningstaler ved Nanna Hjortenberg, direktør for GL STRAND, og Mattias Smidt, indehaver af Flere Fugle.
Hele dagen serveres Flere Fugles legendariske gløgg og nylavede julesmåkager, og en tombola vil i løbet af dagen udtrække vindere af både kunsteriske og kulinariske gaver.