Artist talk: Liu Shiyuan
Kom til artist talk med billedkunstner Liu Shiyuan og hør om hendes praksis i samtale med chefkurator i GL STRAND, Anne Kielgast.
torsdag
02.02.23
kl. 17:00 - 18:00
Billedkunstner Liu Shiyuan (f. 1985) arbejder mellem Beiing og København. Hendes praksis spænder over flere medier, herunder fotografi, video, tekst og installation. Hun søger at løsrive sig fra emnerne i sine værker ved at eliminere forforståelser og subjektive værdidomme; i stedet undersøger hun, hvordan billeder former stereotyper, hvordan de formidler propaganda og popkulturens indvirkning på vores måde at skabe værdistandarder på.
I ugen op til artist talken kan man opleve Lius videoværker For the photos I didn’t take, for the stories I didn’t read samt Isolated above, Connected i Reading Room — en midlertidig pop up installation i Montanasalen.
Kig forbi og oplev hendes værker forinden — og kom med til artist talk, hvor hun i samtale med chefkurator i GL STRAND, Anne Kielgast, udfolder sin praksis og viser yderligere to værker: A sudden zone og Best friends forever.
Samtalen foregår på engelsk.
Arrangementet koster 50 kr. / Gratis for medlemmer.
Prisen er inklusiv entré til udstillingen.