I insekternes tegn
Kunstner Astrid Myntekær i samtale med biologen Hans Henrik Bruun
torsdag
30.09.21
kl. 17:00 - 18:00
Hvorfor nyder insekterne ikke større respekt, når de er den mest omfangsrige og overlevelsesdygtige art på Jorden? Hvor vigtige er de egentlig, og hvordan kan et kunstprojekt være med til at skabe større forståelse for de små dyr?
Udstillingsaktuelle Astrid Myntekær har inviteret forsker og biolog Hans Henrik Bruun til en samtale om insekter og biodiversitet. Myntekærs fascination af de små væsener er udgangspunktet for hendes udstilling Insecare i GL STRAND. Hans Henrik Bruun forsker i biologisk mangfoldighed og samspil mellem planter, svampe og dyr. Hør Myntekær og Bruun tale om insekters særegne og geniale natur og om udsigten til, at insekter om 100 år kan være fuldstændig udryddet på planeten, hvis ikke vi ændrer vores måde at dyrke og passe på naturen på.
Billetten koster 55 kr. og 25 kr. for medlemmer