Talk: Japansk samtidskunst og -litteratur – UDSOLGT
Tag med til en talk som udfolder de mange forunderlige og mystiske verdener, der findes i japansk kultur.
torsdag
04.05.23
kl. 17:00 - 18:00
Oplev landets klogeste hoveder inden for henholdsvis japansk samtidskunst og samtidslitteratur i denne samtale mellem oversætter af japansk litteratur Mette Holm og kunsthistoriker Gunhild Ravn Borggreen. Med afsæt GL STRANDs udstilling med Tabaimo udfolder de alle de mange forunderlige og mystiske verdener, der findes i japansk kultur – i billedkunsten såvel som i litteraturen. Blandt andet vil de komme ind på sovende skønheder, spøgelseshuse, parallelle universer og aggressive planter, samt om hvorfor disse surrealistiske genrer er så populære i Japan – og hvordan det kan give mening for os i vores del af verden.
Mette Holm er oversætter af størstedelen af den japanske skønlitteratur, vi har herhjemme, blandt andre af forfattere såsom Hiroko Oyamada, Sayaka Murata og Haruki Murakami.
Gunhild Ravn Borggreen er lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, hvor hun forsker og underviser i japansk kunst og visuel kultur.
Arrangementet koster 100 kr. inkl. entré til udstillingerne / Gratis for medlemmer.