Åbent i dag
11.00-18.00
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
11.00-17.00
11.00-18.00
11.00-18.00
11.00-20.00
11.00-18.00
11.00-17.00
11.00-17.00

Info

Medlemmer:
Voksne:
Ung under 27:
Seniorer:
Grupper over 10 / Pr. person:
Gæster med medlemmer:
Børn og unge under 16 år:
Folkeskoleelever:
Hf- og gymnasieklasser / Pr. person:
Gratis
90 Kr.
75 Kr.
80 Kr.
75 Kr.
75 Kr.
Gratis
Gratis
35 Kr.

Transport

Busforbindelser:

Metro:
1A, 2A, 6A, 15, 26, 29
M3 & M4
Gl. Strand Station

Indgange

GL STRAND har to indgange: fra Gl. Strand 48 og fra Læderstræde 15 gennem gårdhaven. Udstillingsarealer har adgang via elevator og trapper. Der er adgang for kørestole via Læderstræde 15 gennem gårdhaven.

Astrid Myntekær

INSECARE

26.06.21 - 31.10.21

Insekternes forunderlige og foranderlige natur er temaet for Astrid Myntekærs udstilling. Hun er fascineret af insekters udseende og transformation, som hun i otte kobberskulpturer har gjort til genstand for kunstneriske fortolkninger. De mobile skulpturer er skåret i ét stykke og foldet som origami med inspiration fra insekters leddelte kroppe – heraf udstillingens titel Insecare, der på latin betyder ’at skære ind i’, og som ordet insekt er afledt af. Hvor insekter lever mikroskopiske, ofte skjulte liv har Myntekær skabt monumentale figurer, der insisterer på vores opmærksomhed. Hermed slår hun en stemning an, der klinger med denne gruppe dyrs både truede og truende status.

Kendetegnende for Astrid Myntekærs kunstneriske praksis er et fokus på skrøbelige og hjemløse liv og en foranderlighedens æstetik. Lys er et gennemgående element som også her i udstillingen, hvor det tilfører de ellers flade kobberfigurer dybde og liv. Også for insekter spiller lys en afgørende rolle. Nataktive insekter navigerer fx efter månens lys og flere insekter producerer og udsender deres eget lys, såkaldt bioluminescens.

Det skønnes, at de 1 million kendte insektarter kun udgør 20 procent af alle arter på jorden. Det gør insekter til de største i antal og arter på Jorden. I disse år oplever de imidlertid en accelererende tilbagegang – den såkaldte sjette masseuddøen. Udviklingen skyldes bl.a. at insekternes habitater forsvinder. Det sker blandt andet som en konsekvens af brug af pesticider i landbruget, men også udviklingen af mere ensartede landskaber og rydning af skovarealer for døde træer og miljøer, hvor insekter hører hjemme og trives.

Insekter har afgørende betydning for klodens økosystem. Truslen mod deres eksistens er derfor også en trussel mod livet, som vi kender det i dag. Denne skrøbelighed til trods har insekter allerede overlevet fem tidligere masseuddøener. Udstillingen kredser således ikke blot om, hvad vi står til at miste, men også om, hvordan livet kan forandre og tilpasse sig.

Om Astrid Myntekær

Astrid Myntekær (f. 1985) bor og arbejder i København. Hun er uddannet fra Hochschule für bildende Künste, Hamburg og Det Kgl. Danske Kunstakademi, København. Myntekær har udstillet på danske og internationale kunstinstitutioner, ligesom hendes værker findes i flere samlinger herunder Arken Museum of Modern Art, Statens Kunstfond, Københavns Billedkunstudvalg, Københavns Kommune og Örebro konsthall. Astrid Myntekær blev i foråret 2021 tildelt Statens Kunstfond 3-årige arbejdslegat.

Udstillingen er sponsoreret af

GL STRAND Art Partners - Beckett Fonden - Grosserer L.F. Foghts Fond - Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond - Arne V. Schleschs Fond - Ernst B. Sund Fonden - Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse - Anonym sponsor - Københavns Kommune - Statens Kunstfond

Aktuelle udstillinger