Geta Brãtescu
Freedom Of Forms
Der er en vis musikalitet i den rumænske kunstner Geta Brătescus værker og måde at arbejde på. Måske skyldes det hendes store passion for også at danse. I Brătescus mange papirbaserede værker bevæger abstrakte figurer, materialer og kunstnerens egen krop sig rytmisk, nærmest dansende eller udtrykker sig med dramatisk gestik. Som i hendes fotografiske iscenesættelser af sig selv. Eller som i de utallige serier af abstrakte billeder, hvor bølgende linjer giver liv til stramme geometriske figurer: cirkler og trekanter. Hvis hun bruger farver er de kraftfulde uden anden betydning end den energi, farven i sig selv udtrykker.
Ifølge Brătescu er det væsentlige ved kunsten den eksperimentende leg med formater, figurer og materialer, hvor kunsten bliver en både intellektuel og kreativ proces. Det handler både om at skabe billeder, men lige så meget om et materiales opløsning og frihed til at udtrykke sig påny. “Art is a serious game”, som Geta Brătescu udtaler i et interview et par år før sin død i 2018.
Udstillingen Geta Brătescu – Freedom of Forms præsenterer et stort udvalg af kunstnerens værker inden for tegning, fotografi og film samt collagebaserede værkserier. Centralt for sidstnævnte står den sene, omfangsrige Jeu des formes/Game of Forms. Herudover indgår en række selvportrætter, der er en tilbagevendende genre i Brătescus dybt personlige praksis, som hun udvikler henover syv årtier. Generelt er kvinden et genkommende tema hos Brătescu, der både er optaget af sin egen rolle som kunstner, men også af litterære, kvindelige karakterer. Geta Brătescu lever store dele af sit liv under det kommunistiske regime, der er et både overvågende og restriktivt samfund. Men i sit aterlier, som hun indretter i sin lejlighed i Bukarest, formår hun at etablere en kreativ frizone. Her omgiver hun sig med arvede bøger, møbelikoner og alskens materialer, der flyder over i hendes værker. For Brătescu er atelieret også et mentalt rum, hvor hun søger refleksion over såvel virkeligheden som det, hun skaber. Det vidner en lang række dagbøger og rejseberetninger om, hvor hun bearbejder både menneskelige og æstetiske erfaringer. Teksten er desuden for Brătescu igennem hele hendes karriere et lige så væsentligt udtryk som hendes billeder, og i udstillingen indgår derfor flere citater, som flugter hendes billeder.
Geta Brătescu (1926-2018) bliver født i mellemkrigsårenes Rumænien og flytter i en ung alder til Bukarest, hvor hun bor livet igennem. I midten af 1940’erne påbegynder hun studier i litteratur og bliver samtidigt optaget på kunstakademiet i Bukarest. I 1948 må hun imidlertid afbryde begge studier, da den kommunistiske regering anser hendes ophav for ’usundt’ grundet hendes forældres sociale position som apotekere. Geta Brătescu finder sin egen vej og bliver først teknisk tegner og siden grafisk illustrator. Hun indtager desuden en mangeårig position som leder af grafisk design på det prestigefyldte litterære magasin Secolul 20 (Det 20. århundrede), der ved årtusindskiftet omdøbes til Secolul 21. I 1950’erne opnår Brătescu medlemskab af det rumænske billedkunstnerforbund UAP, der giver hende mulighed for at foretage flere studierejser til både Østeuropæiske og Vesteuropæiske lande. Hun besøger også Danmark to gange, i 1970 og 1985, hvor hun udstiller i Lyngby Kunstforening. I 1969 kan hun som følge af forandringer i Rumæniens politiske klima genoptage sine studier på kunstakademiet og færdiggør dem i 1971. Fra 1980’erne får hun flere større soloudstillinger i både Rumænien og udlandet. Denne opmærksomhed kulminerer i 2017, året før hun dør 92 år gammel, med hendes solopræsentation, Apparitions: Det er den første soloudstilling af en kvindelig kunstner i den rumænske nationalpavillon på Venedig Biennalen.
