Den amerikanske kunstner Lee Lozano (1930 – 1999) er blandt sin generations mest markante stemmer trods hendes korte karriere. Udstillingen viser ca. 200 tegninger fra perioden 1959 – 1962, hvor mediet udgjorde kunstnerens primære praksis. Lozanos kunst, som hun skabte over en periode på omkring et årti, er opsigtsvækkende gennem dens bredde og særlige energi og ikke mindst beundret og fremhævet for sin vovede karakter og utrættelige undersøgelse af kroppen og afledte spørgsmål om køn. Lozano adskilte sig gennem sit udtryk fra samtidens dominerende kølige konceptkunst og fusionerede i stedet kunst og liv, billeder og ideer i værker, der er kendetegnet af en unik brug af farve, sprog og gestik.