Som én af pionererne på New Yorks eksperimenterende kunstscene i 1960erne hører den amerikanske kunstner Lee Lozano (1930-1999) til blandt de mest markante og bemærkelsesværdige kunstnere i sin generation. Hun blev kendt og anerkendt for sine værkers energi, vovede figurer og utrættelige undersøgelser af kroppen og relaterede spørgsmål om køn. På ganske få år skabte hun et unikt og omfangsrigt værk bestående af malerier, tegninger og tekstbaserede værker, inden hun – lige så intenst som hun var trådt ind på kunstscenen – på radikal vis forlod den igen i 1972. Udstillingen præsenterer ca. 120 værker fra perioden 1959 – 1964. Den tegner et billede af en kunstner, der var eksperimenterende i både motiv og stil, og som gennem sine værker italesatte datidens stereotype kønsopfattelser gennem både humoristiske, groteske og udfordrende fremstillinger af kroppen.